Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning

Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning

EU-OSHA's Observatorium for Risikoovervågning har til opgave at identificere nye risici og risici i fremvækst på arbejdsmiljøområdet, så der kan træffes effektive forebyggende foranstaltninger i god tid. For at nå dette mål giver observatoriet en overblik over arbejdsmiljøet i Europa, beskriver tendenserne og de underliggende faktorer, og foregriber ændringer i arbejdslivet og ændringernes sandsynlige indvirkning på arbejdsmiljøet.

Målsætning

Da vores samfund udvikler sig under påvirkning af nye teknologier og skiftende økonomiske og samfundsmæssige forhold, forandres vores arbejdspladser, arbejdsmåder og arbejdsprocesser sig også løbende. Disse nye situationer medfører nye risici og udfordringer for arbejdstagere og arbejdsgivere, hvilket igen kræver politiske, administrative og tekniske tilgange, der sikrer et højt arbejdsmiljøniveau.

Fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 påpegede nødvendigheden af at forberede sig på disse nye omstændigheder og understregede, at

'foregribelse af nye risici og risici i fremvækst er nødvendig, hvad enten der er tale om risici i tilknytning til tekniske innovationer eller om risici, som kan tilskrives den samfundsmæssige udvikling for at imødegå risiciene.
Dette kræver for det første en konstant risikoovervågning, som støtter sig på en systematisk indsamling af data og videnskabelige udtalelser'.

I strategien blev agenturet derfor anmodet om at oprette et europæisk observatorium for risikoovervågning til at udføre disse opgaver. I den nuværende fællesskabsstrategi 2007-2012 blev vigtigheden af foregribelse af risici igen understreget, og agenturets observatorium blev anmodet om at gennemføre en række nye initiativer.

Sådan arbejder vi

Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning skaber merværdi ved at indsamle og analysere oplysninger, sætte dem ind i en kontekst (især i relation til den europæiske sociale dagsorden og fællesskabsstrategien), holde øje med tendenser for at foregribe ændringer og effektivt formidle information om de vigtigste problemstillinger til vores målgruppe, som består af politiske beslutningstagere og forskere. Vi sigter også mod at tilskynde EU-OSHA's interessenter til debat og overvejelse og stiller en diskussionsplatform til rådighed for eksperter og politiske beslutningstagere på flere niveauer.

Oplysningerne til identificering af nye risici og risici i fremvækst kan komme fra mange forskellige kilder, f.eks. data fra officielle registre, forskningslitteratur, ekspertprognoser eller undersøgelsesdata. For at dække alle disse mulige informationskilder organiserer vi vores aktiviteter omkring fire centrale områder.

Foregribelse af nye risici og risici i fremvækst

Foregribelse af risici er hovedmålsætningen for Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning i fællesskabsstrategien 2007-2012. Efter rådføring og debat med eksperter og interessenter blev der fastlagt en

arbejdsdefinition på "arbejdsmiljørisici i fremvækst":
enhver arbejdsmiljørisiko, der både er ny og i vækst
.

‘Ny’ vil sige, at:

  • risikoen ikke eksisterede tidligere og skyldes nye processer, nye teknologier, nye typer arbejdspladser eller samfundsmæssige eller organisatoriske ændringer,
  • et længeeksisterende problem nu betragtes som en risiko på grund af nye opfattelser i samfundet eller blandt offentligheden, eller
  • ny videnskabelig viden gør det muligt at identificere et længeeksisterende problem som en risiko.

Risikoen er ‘i fremvækst,’ hvis :

  • antallet af farer, der fører til risikoen, er stigende,
  • eksponeringen for faren, der fører til risikoen, er tiltagende (eksponeringsniveau og/eller antallet af eksponerede personer), eller
  • farens virkning på arbejdstagernes sundhed tiltager (sundhedspåvirkningens sværhedsgrad og/eller antallet af eksponerede personer).

fremsyn

De første skridt til identificering af nye risici og risici i fremvækst blev taget med offentliggørelsen af fire ekspertprognoserapporter, som dækkede nye fysiske, biologiske, psykosociale og kemiske risici. Disse rapporter er udarbejdet på grundlag af eksperthøringer ved hjælp af en Delphi-metode. De er blevet fulgt op med en lang række litteraturgennemgange og dybdegående rapporter for at undersøge de vigtigste risici, der identificeres i ekspertprognoserne, såsom arbejdstageres eksponering for nanomaterialer.

I den nuværendefællesskabsstrategi 2007-2012 opfordres Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning til at ‘udvide foregribelsen af risici til også at omfatte risici, der er forbundet med nye teknologier, biologiske farer, komplekse menneske-maskinegrænseflader og virkningen af demografiske tendenser’. Dette støtter observatoriets initiativ til iværksættelse af et fremsynsprojekt, hvor der udvikles en række scenarier til at undersøge, hvilken virkning de teknologiske innovationer kan få på arbejdsmiljøet frem til 2020. Projektet vil fokusere på 'grønne job', da incitamentet til at 'gøre økonomien grønnere' er en god mulighed for at foregribe potentielle nye risici i disse job og sikre, at der træffes effektive forebyggende foranstaltninger. De scenarier, der udvikles, skal hjælpe politikerne til bedre at kunne vurdere, hvilke beslutninger de bør træffe for at skabe et bedre arbejdsmiljø i fremtiden.

Go up