Du er her:Forside
→
Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning
Info
Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning
EU-OSHA's Observatorium for Risikoovervågning har til opgave at identificere nye risici og risici i fremvækst på arbejdsmiljøområdet, så der kan træffes effektive forebyggende foranstaltninger i god tid. For at nå dette mål giver observatoriet en overblik over arbejdsmiljøet i Europa, beskriver tendenserne og de underliggende faktorer, og foregriber ændringer i arbejdslivet og ændringernes sandsynlige indvirkning på arbejdsmiljøet.
Målsætning
Da vores samfund udvikler sig under påvirkning af nye teknologier og skiftende økonomiske og samfundsmæssige forhold, forandres vores arbejdspladser, arbejdsmåder og arbejdsprocesser sig også løbende. Disse nye situationer medfører nye risici og udfordringer for arbejdstagere og arbejdsgivere, hvilket igen kræver politiske, administrative og tekniske tilgange, der sikrer et højt arbejdsmiljøniveau.
'foregribelse af nye risici og risici i fremvækst er nødvendig, hvad enten der er tale om risici i tilknytning til tekniske innovationer eller om risici, som kan tilskrives den samfundsmæssige udvikling for at imødegå risiciene. Dette kræver for det første en konstant risikoovervågning, som støtter sig på en systematisk indsamling af data og videnskabelige udtalelser'.
I strategien blev agenturet derfor anmodet om at oprette et europæisk observatorium for risikoovervågning til at udføre disse opgaver. I den nuværende fællesskabsstrategi 2007-2012 blev vigtigheden af foregribelse af risici igen understreget, og agenturets observatorium blev anmodet om at gennemføre en række nye initiativer.
Sådan arbejder vi
Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning skaber merværdi ved at indsamle og analysere oplysninger, sætte dem ind i en kontekst (især i relation til den europæiske sociale dagsorden og fællesskabsstrategien), holde øje med tendenser for at foregribe ændringer og effektivt formidle information om de vigtigste problemstillinger til vores målgruppe, som består af politiske beslutningstagere og forskere. Vi sigter også mod at tilskynde EU-OSHA's interessenter til debat og overvejelse og stiller en diskussionsplatform til rådighed for eksperter og politiske beslutningstagere på flere niveauer.
Oplysningerne til identificering af nye risici og risici i fremvækst kan komme fra mange forskellige kilder, f.eks. data fra officielle registre, forskningslitteratur, ekspertprognoser eller undersøgelsesdata. For at dække alle disse mulige informationskilder organiserer vi vores aktiviteter omkring fire centrale områder.
Foregribelse af risici er hovedmålsætningen for Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning i fællesskabsstrategien 2007-2012. Efter rådføring og debat med eksperter og interessenter blev der fastlagt en
arbejdsdefinition på "arbejdsmiljørisici i fremvækst": enhver arbejdsmiljørisiko, der både er ny og i vækst.
‘Ny’ vil sige, at:
risikoen ikke eksisterede tidligere og skyldes nye processer, nye teknologier, nye typer arbejdspladser eller samfundsmæssige eller organisatoriske ændringer,
et længeeksisterende problem nu betragtes som en risiko på grund af nye opfattelser i samfundet eller blandt offentligheden, eller
ny videnskabelig viden gør det muligt at identificere et længeeksisterende problem som en risiko.
Risikoen er ‘i fremvækst,’ hvis :
antallet af farer, der fører til risikoen, er stigende,
eksponeringen for faren, der fører til risikoen, er tiltagende (eksponeringsniveau og/eller antallet af eksponerede personer), eller
farens virkning på arbejdstagernes sundhed tiltager (sundhedspåvirkningens sværhedsgrad og/eller antallet af eksponerede personer).
De første skridt til identificering af nye risici og risici i fremvækst blev taget med offentliggørelsen af fire ekspertprognoserapporter, som dækkede nye fysiske, biologiske, psykosociale og kemiske risici. Disse rapporter er udarbejdet på grundlag af eksperthøringer ved hjælp af en Delphi-metode. De er blevet fulgt op med en lang række litteraturgennemgange og dybdegående rapporter for at undersøge de vigtigste risici, der identificeres i ekspertprognoserne, såsom arbejdstageres eksponering for nanomaterialer.
I den nuværendefællesskabsstrategi 2007-2012 opfordres Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning til at ‘udvide foregribelsen af risici til også at omfatte risici, der er forbundet med nye teknologier, biologiske farer, komplekse menneske-maskinegrænseflader og virkningen af demografiske tendenser’. Dette støtter observatoriets initiativ til iværksættelse af et fremsynsprojekt, hvor der udvikles en række scenarier til at undersøge, hvilken virkning de teknologiske innovationer kan få på arbejdsmiljøet frem til 2020. Projektet vil fokusere på 'grønne job', da incitamentet til at 'gøre økonomien grønnere' er en god mulighed for at foregribe potentielle nye risici i disse job og sikre, at der træffes effektive forebyggende foranstaltninger. De scenarier, der udvikles, skal hjælpe politikerne til bedre at kunne vurdere, hvilke beslutninger de bør træffe for at skabe et bedre arbejdsmiljø i fremtiden.
Virksomhedsundersøgelse (ESENER)
EU-OSHA's europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER) fokuserer på lederes og arbejdstagerrepræsentanters syn på håndteringen af arbejdsmiljørisici på deres arbejdsplads.
Blandt de mange arbejdsmiljørisici fokuserer undersøgelsen specielt på det voksende - og relativt nye - område psykosociale risici. Disse risici, som er knyttet til den måde, hvorpå arbejdet er udformet, tilrettelagt og styret, og til arbejdets økonomiske og samfundsmæssige kontekst, resulterer i højere stressniveauer og kan forværre den psykiske og fysiske tilstand i alvorlig grad.
Undersøgelsen afdækker, hvilke foranstaltninger der træffes på arbejdspladsen, hvilke årsager der ligger bag, og hvad de største forhindringer er. Spørgsmålene dækker arbejdsmiljø i almindelighed, styring af psykosociale risici og inddragelse af arbejdstagerne.
Med de særskilte interviews af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter omfatter ESENER næsten 36 000 telefoninterviews, som er foretaget blandt private og offentlige virksomheder med ti eller flere medarbejdere i de 27 EU-medlemsstater samt Kroatien, Tyrkiet, Norge og Schweiz.
Arkivet indeholder desuden dokumentation vedrørende undersøgelsen og vejledning for databrugere. Det tilrådes brugerne at læse den supplerende støttedokumentation på dette websted om den anvendte metode, inden der arbejdes med dataene. Vilkårene og betingelserne for brugen af data findes på http://www.data-archive.ac.uk/orderingdata/termsandConditions.asp.
Bemærk, at alle publikationer, som gør brug af eller henviser til ESENER, skal indeholde oplysninger om kilden i en bibliografisk henvisning i fodnoterne eller i publikationernes litteraturoversigt. Ligeledes skal alle publikationer, uanset om de er i trykt, elektronisk eller transmitteret form og baseret helt eller delvist på ESENER, indeholde en angivelse af EU-OSHA (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) og UK Data Archive (UKDA) som kilde. Det skal ligeledes fremgå, at EU-OSHA og UK Data Archive ikke påtager sig ansvaret for yderligere analyser eller fortolkninger.
Risk Observatory Unit European Agency for Safety and Health at Work
Gran Via 33
E-48003
‘Arbejdsmiljø i tal’: identifikation og analyse af tendenser
Dette afsnit indeholder oplysninger om specifikke arbejdstagergrupper, eksponeringer, sundhedsresultater og industrisektorer, som er baserede på indsamling, analyse og konsolidering af eksisterende trykte data fra nationale og internationale datakilder (overvågningssystem - kun tilgængeligt på engelsk) såsom:
Arbejdskraftundersøgelser
Arbejdstagerundersøgelser
Ulykkesregistre
Registre over erhvervssygdomme
Dødsregistre
Eksponeringsregistre.
Kilderne er både statistiske og analytiske baggrundsdokumenter. De statistiske kilder er en kombination af administrative registre og statistikker (registre for erhvervssygdomme, eksponeringsregistre), undersøgelser, frivillige rapporteringssystemer og tilsynsrapporter. Kombinationen af forskellige kilder og ikke-sammenlignelige data, eksempler fra kun en medlemsstat, enkeltstående undersøgelser og undersøgelser, der ikke er indeholdt i officielle nationale data, er med til at udfylde videnshuller.
Hensigten er at fremskaffe en evidensbase - et så omfattende billede som muligt af potentielle arbejdsmiljøproblemer og sundhedsrisici og -virkninger for de valgte emner og fremsætte henstillinger med hensyn til forskning, politik og praksis. Disse rapporter afspejler Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågnings hovedopgave: tidlig identifikation af arbejdsmiljøtendenser og -risici i fremvækst for derved at målrette ressourcer og muliggøre en mere rettidig og effektiv indsats.
Serien 'OSH in figures' supplerer desuden den lange række eksempler på god praksis, som agenturet har indsamlet siden dets oprettelse. Der, hvor der findes oplysninger om god praksis, vil der også være links til denne form for oplysninger. For nogle emner findes der mere detaljerede oplysninger for de enkelte medlemsstater. I disse tilfælde foreligger der særskilte nationale rapporter.
Styrket koordinering af arbejdsmiljøforskningen i EU
Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning søger at styrke koordineringen af arbejdsmiljøforskningen i EU. Mange organisationer udfører eller finansierer arbejdsmiljøforskning i medlemsstaterne, men –som på andre områder– er forskningen ofte for fragmenteret, hvilket betyder, at de knappe ressourcer ikke nødvendigvis udnyttes bedst muligt.
Observatoriets koordineringsarbejde startede, da agenturet i fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 blev opfordret til at 'indtage en førende rolle i disse bevidstgørelses- og foregribelsestiltag' og understregede vigtigheden af koordineringen og den praktiske relevans af arbejdsmiljøforskningen, især inden for nye risici og risici i fremvækst: 'Foregribelse af nye risici og risici i fremvækst, hvad enten der er tale om risici i tilknytning til tekniske innovationer eller om risici, som kan tilskrives den samfundsmæssige udvikling, er nødvendig for at imødegå risiciene(…). Foregribelse kræver en sammenhængende tilgang til forskningen: Forskningsorganerne bør koordinere deres respektive programmer, fokusere disse på løsningen af de praktiske problemer på arbejdspladsen og forberede overførelsen af forskningsresultaterne til virksomhederne, specielt små og mellemstore virksomheder.'
Som et første trin udarbejdede agenturet på Kommissionens anmodning en rapport om prioriteter i arbejdsmiljøforskningen i EU. Rapporten blev udarbejdet internt og sendt til høring hos agenturets netværk af knudepunkter, EU-ekspertnetværk og internationale arbejdsmiljøorganisationer. I december 2005 var observatoriet vært ved et seminar, der skulle konsolidere rapportens konklusioner og bringe de vigtigste arbejdsmiljøforskningsinstitutter i EU sammen. Dette var det første af en række seminarer, som observatoriet organiserede i en række medlemsstater for at finde frem til måder, hvorpå samarbejdet inden for forskningsprogrammerne kunne udvides.
Rapporten fungerede også som input til den anden fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012) og udgjorde en så betydelig vægt ved fastlæggelsen af prioritetsområder, hvilket ses i afsnittene om nye risici og risici i fremvækst, at agenturet i strategien specifikt blev anmodet om at 'opfordre de nationale arbejdsmiljøforskningsinstitutter til at opstille fælles prioriteter, udveksle resultater og indarbejde arbejdsmiljø i deres forskningsprogrammer'.
I løbet af 2005 spillede observatoriet også en central rolle ved udarbejdelsen af et forslag om oprettelse af et konsortium af de vigtigste forskningsinstitutioner for dermed fremme forskningssamarbejdet inden for nye risici og risici i fremvækst. Det lykkedes det nye OSH ERA-konsortium, som var ledet af det finske arbejdsmiljøinstitut, at opnå finansiering fra EU’s sjette rammeprogram, og i de fire år, som projektet varede (2006-2010), bidrog agenturet i høj grad til opnåelsen af programmets ambitiøse målsætninger.
Agenturet vil i de kommende år fortsat styrke koordineringen af arbejdsmiljøforskningen ved at søge at opnå enighed blandt nøgleaktørerne om fælles prioriterede emner – herunder en gennemgang af 2005-rapporten om arbejdsmiljøforskningsprioriteter i EU – og gennem et tæt samarbejde med medlemsstaterne og de vigtigste internationale netværk og organisationer såsom PEROSH, ILO, WHO og NIOSH.
Sammendrag af fire sekundære analyserapporter - Indblik i styring af arbejdsmiljø, psykosociale risici og arbejdstagerdeltagelse gennem ESENER
