Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Presse og multimediemateriale Pressemeddelelser Nedbringelse af antallet af arbejdsrelaterede ulykker og lidelser gennem bedre arbejdspladsvurdering

Nedbringelse af antallet af arbejdsrelaterede ulykker og lidelser gennem bedre arbejdspladsvurdering

News release - 13/06 2008

Ifølge tal fra EUROSTAT(1) dør der hvert år 5 720 personer i EU som følge af arbejdsrelaterede ulykker. Derudover skønner Den Internationale Arbejdsorganisation(2), at der dør yderligere 159 500 på grund af arbejdsbetingede lidelser. Sammenlagt svarer det til, at der for hvert tre et halvt minut, der går, dør en person i EU af arbejdsrelaterede årsager. De fleste af disse ulykker og sygdomme kan undgås, og det første skridt mod at forebygge dem er arbejdspladsvurdering. Det er budskabet i den europæiske oplysningskampagne “Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - Godt for både dig og din arbejdsplads”, der blev lanceret af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA). Kampagnen fokuserer specifikt på højrisikosektorer som f.eks. bygge- og anlægssektoren, sundhedssektoren og landbruget, og på små og mellemstore virksomheders behov. Den løber over to år (2008-09).

I henhold til EU-lovgivningen(3) skal alle arbejdsgivere gennemføre arbejdspladsvurderinger. Arbejdspladsvurderinger er med til at få arbejdsgiverne til at forstå, hvilke initiativer de bliver nødt til at tage for at forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.

 “Hver arbejdsulykke og erhvervssygdom er én for mange”, siger Vladimír Špidla, EU-kommissær for Beskæftigelse, Sociale anliggender og Ligestilling. “Selv om de ikke medfører dødsfald, er konsekvenserne uacceptable, både for dem, det går ud over, og for økonomien. Hvert år kommer millioner af arbejdstagere i EU ud for en ulykke, der tvinger dem til at blive hjemme i mindst tre arbejdsdage, hvilket påfører økonomien enorme omkostninger. Arbejdspladsvurdering er nøglen til at få disse tal ned. Men den er kun det første skridt – der skal også følges op på den.

Kampagnen "Et sikkert og sundt arbejdsmiljø" sætter fokus på behovet for arbejdspladsvurderinger i overensstemmelse med Fællesskabets arbejdsmiljøstrategi (2007–2012), som sigter mod at reducere arbejdsrelaterede ulykker i denne periode med en fjerdedel i hele EU.

I henhold til EU-OSHA's direktør, Jukka Takala, “ønsker agenturet med kampagnen "Et sundt og sikkert arbejdsmiljø"at tilskynde virksomheder til at gennemføre arbejdspladsvurderinger korrekt og inddrage alle medarbejderne. Vi ønsker at fremme god praksis, der kan overføres på andre arbejdspladser". Takala peger også specifikt på kampagnens hovedbudskaber: For det første er en arbejdspladsvurdering ikke nødvendigvis kompliceret, bureaukratisk eller en opgave alene for eksperter. Denne forkerte opfattelse er særligt udbredt i SMV'er. Der findes en lang række hjælpeværktøjer (som f.eks. tjeklister), der kan anvendes ved arbejdspladsvurderingen, og EU-OSHA har opstillet en simpel model i fem trin. For det andet giver en korrekt arbejdspladsvurdering en række økonomiske fordele, da den ved at gøre arbejdspladserne sikrere og sundere er med til at nedbringe sygefraværet og forsikringsomkostningerne, samtidig med at den øger medarbejdernes motivation og produktivitet.

Arbejdspladsvurdering er i sidste instans også med til at lette presset på de nationale sundhedsvæsener”, siger Romana Tomc, den slovenske statssekretær for beskæftigelse, familie og sociale anliggender. Kampagnen bakkes kraftigt op af både det nuværende og det kommende EU-formandskab, EU's arbejdsmarkedsparter og knudepunkterne, som normalt er de nationale arbejdsmiljømyndigheder i hver af de 27 medlemsstater. “Det viser, at arbejdsmiljøet er en vigtig bestanddel i den europæiske sociale model",”tilføjer hun.


Presseforespørgsler:

 

 

International presse:
Birgit Müller,
pressemedarbejder  
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur,
Bilbao,
tlf. +34 94 479 35 52


nyheder e-mail adresse

Kampagneleder:
Jochen Müller,
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur,
Bilbao,
tlf. +34 94 479 35 57



nyheder e-mail adresse
Bruxelles:
Brenda O'Brien,
kontaktperson i Bruxelles,
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Square de Meeus, 38/40
1000 Bruxelles, Belgien
tlf. +32 2 401 68 59 e-mailadresse for Brenda O'Brien

 

 

Andre forespørgsler:

 

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Gran Via 33, E-48009 Bilbao, Spanien,

E-mail:

 

Fax: +34 94 479 4383

 

 

Noter til redaktører:

 

 

1. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

er oprettet af Den Europæiske Union med henblik på at dække behovet for oplysninger på arbejdsmiljøområdet. Agenturet har hjemsted i Bilbao i Spanien og har til formål at forbedre arbejdsmiljøet ved at stimulere strømmen af tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger mellem alle de berørte parter.

 

2. Arbejdspladsvurdering

er den proces, hvorved man systematisk vurderer de sundheds- og sikkerhedsrisici, der kan opstå på arbejdspladsen. Den undersøger alle aspekter af arbejdspladsen og det arbejde, der udføres, idet der tages højde for, hvad der kan forårsage skader, om risici kan elimineres, og hvis ikke, hvilke forebyggende foranstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger, der bør være på plads. En arbejdspladsvurdering er det første skridt i håndteringen af arbejdsmiljørisici.

 

3. “Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - Godt for både dig og din arbejdsplads. En europæisk kampagne om arbejdspladsvurdering

” er EU-OSHA’s oplysningskampagne, der dækker hele EU, og som skal skabe øget opmærksomhed om betydningen af arbejdspladsvurdering og gøre Europas arbejdspladser sikrere, sundere og mere produktive. Kampagnen løber over to år (2008/2009) og bakkes op af EU-formandskaberne, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

 

Der vil under Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (20.-26. oktober 2008 og 19.-25. oktober 2009) blive gennemført en lang række arrangementer, herunder også arrangementer tilrettelagt af knudepunkterne, som normalt er de enkelte landes nationale arbejdsmiljømyndigheder.

 

Kampagnen omfatter endvidere priser for god praksis, der uddeles til virksomheder og organisationer, der på fremragende vis har bidraget til at fremme arbejdspladsvurderinger.

 

Kampagnen inddrager ligeledes en bred vifte af virksomheder og organisationer, der skal bistå med at få budskabet ud til deres partnere. De deltagende organisationer og enkeltpersoner kan downloade et personligt “deltagerbevis” eller engagere sig som kampagnesponsor eller partner. Se tilbuddet om at blive kampagnepartner på: http://osha.europa.eu/campaigns/hw2008/partners

 

 

4. Udvalget af arbejdstilsynschefers kampagne om manuel håndtering af byrder

.

Kommunikations-og inspektionskampagnen blev iværksat af SLIC i 2007 og fokuserede på sundheds- og transportsektoren. Kampagnen videreføres i 2008 og omfatter bygge- og anlægssektoren og detailsektoren. SLIC samler arbejdstilsynene fra forskellige EU-medlemsstater og EFTA-lande. Kampagnens formål er at skabe øget opmærksomhed om risici i forbindelse med manuel håndtering af byrder og fremme løsninger, der fjerner eller væsentligt reducerer manuel håndtering. Kampagnen skal skabe en bedre forståelse for og gennemførelse af direktiv 90/269/EØF om manuel håndtering af byrder.

 

 

(1) EUROSTAT 2005: Tallet for de medtagne økonomiske sektorer omfatter 87 % af arbejdsstyrken i de 27 EU-medlemsstater.

 

(2) ILO 2005: Tallet er et skøn for EU27: http://www.ilo.org/public/english/protection/safework/wdcongrs17/index.htm

 

(3) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet: http://osha.europa.eu/legislation/directives/A/1/1
Bookmark and Share